Hej alle. Lidt fjas for fornøjelsens:
Hvilke evner bør alle mennesker have? Hvilke elementære forståelser burde integreres i menneskets opfostring? Jeg har et par:
Sprog: Verbal, nonverbal, og skriftlig kommunikation. Jo flere sprog, jo bedre.
Tal: Forståelse for størrelser, og hvordan de kan manipuleres. Hverdags-matematik er grundlæggende.
Basisk motorik: Løb, hop, og løft.
Social spejling: Også kendt som sympati.
Kildekritik: Meget vigtigt for at have et fælles basis for debat.
Svømning: Stor del af verden er vand, så det er vigtigt.
Fysik: Temperatur, tryk. Hvordan atomer er.
Er I enige? Har I flere? 🦧
Empati.
Insigtsfuldt indlæg, @Assensvej.
Eftersom vores samfund(e) er bygget med sprog og fælles fortællinger, vil jeg mene at kritisk tænkning (i forlængelse af “kildekritik”, som du nævner), er én af de mest grundlæggende evner, alle mennesker bør investere tid i at lære, for at vores demokrati(er) kan bestå. Især set i lyset af hhv. AI’s hastige udvikling, politisk polarisering og en verdensfred, der vakler.
Referencer:
- Logical fallacies: https://yourlogicalfallacyis.com/
- Sapiens (bog): https://www.ynharari.com/book/sapiens-2/
- AI and the future of humanity: https://www.youtube.com/watch?v=LWiM-LuRe6w
- The AI Dilemma: https://www.youtube.com/watch?v=xoVJKj8lcNQ
Men ak, det er så komplekst. Vi styres af følelser og drages af enkle fortællinger, så i stedet lader vi os forføre og bekriger alle “dem”, som ikke ligner “os”. 🙃
Ref. historiens gang og ja, Pocahontas
TL;DR: At bruge hovedet.
Helt enig! Må jeg ændre kritisk tænkning til informationsbehandling? Vi indhenter information (med et filter af logisk argumentation, kildekritik herunder), og integrerer informationen i vores eksisterende netværk af information. Hvad synes du? Mangler noget?
Ja, du ændrer bare efter forgodtbefindende 👌
Sjovt, at du skriver “Netværk af informationer”. Der er netop udgivet en artikel i The Guardian, som bruger den samme betegnelse: https://www.theguardian.com/technology/article/2024/aug/24/yuval-noah-harari-ai-book-extract-nexus
Pyh, jeg ved ikke, om der mangler noget. Sikkert en hel del. Jeg tillod mig at spørge Claude. Dens første punkt sidder lige i skabet - det er jeg selv dårlig til. Fold svaret ud, hvis du tør eksponere dig for AI:
Bud fra Claude:
-
Emotionel intelligens: Evnen til at genkende, forstå og håndtere både egne og andres følelser er afgørende for sund interaktion og personlig udvikling.
-
Adaptabilitet: I en hurtigt skiftende verden er evnen til at tilpasse sig nye situationer og lære nye færdigheder helt essentiel.
-
Grundlæggende sundhedsforståelse: Viden om krop, ernæring og mental sundhed er vigtig for at træffe informerede beslutninger om eget velbefindende.
-
Økonomisk forståelse: Basale koncepter om personlig økonomi, budgettering og finansiel planlægning.
-
Miljøbevidsthed: Forståelse for menneskets påvirkning på miljøet og bæredygtige praksisser.
-
Kreativitet og problemløsning: Evnen til at tænke innovativt og finde løsninger på komplekse udfordringer.
-
Digital kompetence: I en stadig mere digitaliseret verden er grundlæggende teknologiforståelse blevet en nødvendighed.
Disse færdigheder komplementerer jeres allerede solide liste og bidrager til at skabe et mere helstøbt billede af, hvad der udgør et funktionelt menneske i det moderne samfund.
Jeg spurgte ChatGPT og fik følgende:
Her er en udvidet liste af grundlæggende evner, som alle mennesker helst skulle have:
Sprog: Verbal Kommunikation: Evnen til klart at udtrykke sig gennem tale. Nonverbal Kommunikation: Forståelse af kropssprog, ansigtsudtryk, og toneleje. Skriftlig Kommunikation: At kunne læse og skrive effektivt. Flersprogethed: Evnen til at kommunikere på flere sprog, hvilket udvider kulturel forståelse og globale muligheder. Matematik og Talforståelse: Grundlæggende Matematik: Forståelse af addition, subtraktion, multiplikation og division. Størrelser og Proportioner: Evnen til at vurdere størrelser, afstande, og mængder. Finansiel Forståelse: Grundlæggende viden om penge, budgettering, og økonomiske beslutninger. Basismotorik: Koordination: Evnen til at udføre komplekse bevægelser som at løbe, hoppe, og løfte. Finmotorik: Evnen til at udføre præcise bevægelser som at skrive, tegne, eller betjene små objekter. Sociale Kompetencer: Empati og Sympati: Evnen til at forstå og dele andres følelser. Social Spejling: Evnen til at tilpasse sin adfærd til sociale situationer og spejle andre for at skabe samhørighed. Konfliktløsning: At kunne håndtere og løse konflikter på en konstruktiv måde. Kritisk Tænkning: Kildekritik: Evnen til at vurdere informationers troværdighed og relevans. Problemløsning: Evnen til at identificere problemer og finde effektive løsninger. Logisk Tænkning: Evnen til at ræsonnere og argumentere baseret på fakta og logik. Fysisk Selvforsyning: Svømning: Evnen til at svømme for at sikre egen sikkerhed i vand. Førstehjælp: Grundlæggende førstehjælp for at kunne hjælpe sig selv og andre i nødsituationer. Ernæringsforståelse: Viden om sund kost og ernæring for at opretholde et godt helbred. Naturvidenskabelig Forståelse: Fysik: Grundlæggende forståelse af naturlove som temperatur, tryk, og bevægelse. Biologi: Kendskab til kroppens funktioner, sundhed, og miljøets betydning for menneskers liv. Miljøbevidsthed: Forståelse af menneskers indvirkning på miljøet og nødvendigheden af bæredygtighed. Teknologisk Forståelse: Digital Literacy: Evnen til at bruge computere, smartphones, og andre digitale værktøjer effektivt. Datasikkerhed: Forståelse af, hvordan man beskytter personlige oplysninger online. Grundlæggende Programmering: Evnen til at forstå og eventuelt skabe simple computerprogrammer. Kulturel Forståelse: Historisk Bevidsthed: Kendskab til historiske begivenheder og deres betydning for nutiden. Kulturel Sensibilitet: Evnen til at forstå og respektere forskellige kulturer og traditioner.Denne liste omfatter en bred vifte af grundlæggende evner, som er vigtige for at fungere og trives i det moderne samfund.
Man kunne kombinere ernæringsforståelse med biologi, og lave andre omrokeringer, men god liste. 👍
En lang liste - lidt for udpenslet, hvis du spørger mig (e.g. “basismotorik”). Ja, det er godt at kunne bevæge sig og trække vejret og sådan.
Men så er der en masse data at arbejde videre med. 🙂
-
Synes du nævner mange gode ting.
En vigtig evne der faldt mig ind er ydmyghed. Den er ofte et krav for mange af de andre ting man skal bruge.
Tag fx kritisk tænkning og kildekritik. Der er desværre mange mennesker som har svært ved at være kritiske omkring deres holdninger, og tit hænger det sammen med en manglende ydmyghed og en for stor tiltro til ens egen nuværende viden og stolthed. Det er ret svært at være kritisk hvis du ikke har ydmyghed over for det du ved allerede. Sagt på en anden måde, du skal kunne indrømme over for dig selv at du ikke ved alting lige nu og at du kan blive klogere og ændre mening. Det har mange mennesker svært ved da det involverer en erkendelse af at man ikke er lige så klog som man troede.
Ydmyghed er også vigtigt i mange sociale sammenhænge. Det er klart vigtigt for at være høflig, men der er også et grundlæggende element af ydmyghed i empati. Man skal kunne være sårbar, åbne op og forstå andre mennesker. Det kræver at man er ydmyg over for sine egne opfattelser og antagelser, for at man kan sætte dem til side og se en andens perspektiv. Man kan ikke forstå andre mennesker hvis man tror at alle er som en selv.
Generelt er der utrolig mange flere ting man kunne nævne, nogle mere generelle end andre. Jeg gad vide hvor meget af det man kunne finde på ville passe med folkeskolens pensum 🤔
Det har mange mennesker svært ved da det involverer en erkendelse af at man ikke er lige så klog som man troede.
Jeg sammenligner det med skyttegravskrig, hvor man skal have modet til forlade sin skyttegrav for at se virkeligheden. Nogle mennesker lever nede i graven, og har fundet sikkerhed i en ligegyldig, falsk, og simpel afspejling. Men virkeligheden vil altid være deroppe, klar til at modtage dem, hvis de finder modet til at stikke hovedet op. For nogle er det med livet som indsats.
ligegyldig, falsk, og simpel afspejlning
*Klik*. For pokker, du fik mig.
@SorteKanin Man kan ikke forstå andre mennesker hvis man tror at alle er som en selv.
Det kunne min gamle far lære noget af 🙄
Lige en lille rettelse. Under social spejling har du lige stillet det med sympati. Jeg tror at du mener empati
Empati er følelsen, som ikke kan “indlæres”, hvorimod sympati er en logisk forståelse af modpartens status. Sådan fortolker jeg dem.
Interessant! Den forklaring har jeg ikke mødt før om ordet.
Jeg ser mere på det som den græske oversættelse, hvor empati er at opleve på vegne af andre altså sætte sig ind i andres situation, og sympati er at opleve og dele byrden sammen med andre. Det er i min mening mere end positiv og venlig indstilling til nogen
Du og din ven er ude at sejle. Din ven hænger over rælingen og er søsyg.
Sympati: Du synes, det er synd for din ven og klapper dem på skulderen. “There there”.
Empati: Du stiller dig ved din vens side. I brækker jer sammen. ❤️
Måske lidt for bogstavelig empati 😅
Jeg forstår ordene sådan her:
Empati er affektsmitte. Du ser et barn grine af glæde, og en del af barnet følelser går direkte ind i din hjerne og bliver til samme følelse af glæde. Formentlig ikke i en lige så kraftig grad som barnet føler dog. Men måske 10% ;) Nok mere hvis det er et menneske man er tæt på. Negative følelser smitter selvfølgelig også.
Sympati forstår jeg som en kognitiv ræsonnering over andres situation. Du kan godt forstå at medarbejderen meldte sig syg pga mobning. Fordi det er ikke rart at blive mobbet. Dette kan godt forstås uden at den den mobbedes følelser smitter over i dig.
Perfekt! Jeg tror at vi er enige. Det er en meget raffineret måde at sige det som jeg havde i hovedet men ikke kunne formulere lige så fint 😅
Fysik kan indeholde meget. Umiddelbart synes jeg ikke at atom fysik er super vigtigt til dagligt i forhold til mekanisk fysik eller kemi. Man behøver måske ikke kunne alle formlerne, men bare have en basal forståelse for at man ikke skal træde på en rive eller drikke syre.
Atomfysik er smutvejen til problemløsning af fysiske problemer. Hvis man forstår koncepter som atomers bindestyrke og densitet, har man et godt greb om hvordan forskellige metaller reagerer under stress. Det kaldes vel kemi, men kategorisering er problematisk.
Mekanismer som krystallisering, diffusion, lys reflektion/refraktion, bølgelængde af fotoner, og flere, er gode referencer, hvis man ønsker at forstå verden. Hvis man vil starte fra bunden kan man vente med kvantefysik og starte der, mener jeg.
