Ja okay, titlen er nok sat en smule på spidsen, men jeg har lagt mærke til at flere og flere af mine kolleger og samarbejdspartnere er begyndt at underskrive deres mails med kh og det synes jeg er en overraskende intim afslutning på en mail, som handler om manglende toiletpapir eller triviel sagsbehandling.
Det bliver aldrig skrevet helt ud - altså der står ikke Kærlig hilsen - det nok alligevel for intimt. Og det er en anden af mine yndlingsaversioner: mængden af forkortelser i breve og mails: Vh, kh, bh, mvh og så videre. Det tager ikke to sekunder at skrive Venlig hilsen, så hvad skal forkortelsen dog gøre godt for?! Jo jo, jeg er ved at være en gammel mand, som sjældent lader en god ophidselse gå til spilde, det medgiver jeg, men kan vi ikke få genindført en form for brevskrivninsetikette
Har I andre lignende oplevelser? Hvordan afslutter folk mails til jer?
Jeg kan lide det! 😂